Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg tilbyder tre kerneprodukter: 1. Personlig træning, hvor vi træner sammen 2. Online træning, hvor jeg guider dig igennem din træning på egen hånd 3. Fysioterapeutisk behandling, hvor jeg hjælper dig med at komme af de smerter eller skader du måtte lide under. Læs mere om hver enkelt nedenfor!
Personlig træning
… er for dig der gerne vil have en grundig instruktion og støtte når det kommer til at implementere en sundere livsstil. Forløbet vil som udgangspunkt fokusere på at give dig bedre teknik, mere effektive træningspas og give en god oplevelse undervejs - der er garanti for godt humør!
Med mig som personlig træner kan du være sikker på at der kan blive taget hensyn til eventuelle skavanker og at du vil blive udfordret både mentalt og fysisk.
Jeg lægger mig aldrig fast på én bestemt type træning, men bruger de redskaber og træningsmetoder der passer bedst til dig og din målsætning.
Hvis der er et ønske om et vægttab, eller måske bare et ønske om at "ommøblere" det der sidder på sidebenene, så har jeg også redskaberne i min værktøjskasse til at hjælpe dig med kost og ernæringsvejledning.
Det er selvfølgelig også muligt at få personlig træning 2-og-2, eller i mindre grupper (3-6 personer). Skriv til mig for priser for dette.
Online træning
… er for dig hvis du ikke har mulighed for at træne sammen med mig i lokalerne i Randers, eller ikke har luft i budgettet til klassisk personlig træning. Uanset om det er det ene, andet eller noget helt tredje der afholder dig fra at kunne træne sammen med mig ansigt til ansigt, så er løsningen den samme: online træning.
Jeg tager stolthed i at følge den enkelte klient tæt. Det betyder at jeg ikke kan prale af at have hjulpet tusindvis af klienter, men derimod har jeg taget mig bedre tid til den enkelte.
Med online træning får du adgang til dine træningsprogrammer direkte på din telefon (vha. appen Everfit), er der også inkluderet telefon/Skype-samtaler hver 14. dag i mine månedsabonnementer. På den måde kan vi løbende justere dit program, så det kan tage hensyn til ændringer i din hverdag.
Med en grundig startscreening og samtale, skræddersyer jeg træningsprogrammet til dig og der er ikke to træningsprogrammer der er ens. På den måde sikre vi at træningen altid passer til dig, din krop og din hverdag - også selvom vi ikke træner sammen.
Der er selvfølgelig også mulighed for at tilkøbe kostvejledning, hvor vi vil bruge længere tid på opfølgninger, for også at kunne imødekomme udfordringer eller ændringer i forhold til din kost.
Fysioterapi
… er for dig med en skade eller skavank der er så generende at den afholder dig fra at træne, eller blot ønsker at komme smerterne til livs.
Alle forløb starter med en grundig screening, bestående både af et interview og en fysisk undersøgelse. Herefter igangsættes et behandlingsforløb, bestående af manuel behandling og/eller træningsterapi, med henblik på at imødekomme den specifikke smerteproblematik du måtte stå overfor.
Man skal være indstillet på at træning vil indgå i behandlingsforløbet i større eller mindre grad - det er både det jeg har bedst erfaring med, men også det der er bedst videnskabelig evidens for.
Mit speciale ligger i smerter relateret til sport og træning, igennem min tid i adskillige eliteidrætsorganisationer, men jeg kan også hjælpe med generelle skulder- og rygproblematikker. Hvis ikke jeg føler mig sikker indenfor dit specifikke problemområde, referer jeg dig hurtigt videre til en mere specialiseret behandler - du skal derfor ikke være bekymret for at spilde tiden i dit behandlingsforløb.